Uanset om man primært ønsker større muskler eller større styrke, er vægtløft vejen frem. Her er det en stor hjælp på vejen at træne i en klub, hvor man kan sparre med ligesindede og dygtige instruktører. Ikke alene minimerer dette risikoen for skader, det er i høj grad også med til at motivere en til at nå de ønskede mål.

OBBC er lige præcis den form for klub du søger, hvis du har ambitiøse mål om at forbedre din sundhed og styrke. OBBC står for Odense Body Building Club, der blev stiftet tilbage i 1972 af en flok unge odenseanere.

Året 1972 var helt generelt et stort år for bodybuilding – det var året, hvor Arnold Schwarzenegger vandt titlen som Mr. Olympia i Vesttyskland. Det var den 8. Mr. Olympia-konkurrence, og det var 3. gang Arnold fik førstepladsen. Han skulle få år senere blive endnu mere kendt for dokumentarfilmen Pumping Iron (på dansk ”Sagen er bøf”), og verdensberømt som skuespiller i film som Barbaren Conan, Predator og Terminator. Parallelt med Schwarzeneggers enorme popularitet fik også det danske bodybuildermiljø større gennemslagskraft.

Følg OBBC på Facebook og Instagram

Foto: OBBC