Er du også helt vild med billedkunstneren, der i sin tid havde til formål at gøre kunsten folkelig og samfundsforandrende? Det næste halvår er spækket med arrangementer, der (måske) giver dig mere indsigt i Dea Trier Mørchs verden inden for grafiske værker samt hendes gennembrud med romanen Vinterbørn

Dea Trier Mørch, foto: Brandts

Foredrag med Johanne Mygind
Torsdag den 20. august 2020 kl. 19.00-20.30

Spoken Word Festival og Kunstmuseum Brandts præsenterer journalist og forfatter Johanne Mygind, der denne aften fortæller om sin livslange fascination af Dea Trier Mørch, som startede, da hun som tolvårig læste romanen Vinterbørn. Johanne der er født i 1976 (samme år som Vinterbørn udkom) fortæller desuden om kunstnerens billeder og romaner, der skildrer glæden ved at amme og ved at protestere, som både er ekstremt tidstypisk og samtidig rækker langt ind i fremtiden.
Læs mere og køb din billet her.

Filmvisning: Vinterbørn
Torsdag den 27. august 2020 kl. 18.30-20.30

Udstilling om Dea Trier Mørch rummer grafiske værker, der viser hendes engagement i både den nære og fjerne verden, tidens samfundspolitiske agenda og globale begivenheder. Det er et samlet projekt, der handler om at få kunsten ud i livet og ind i verden. En titel der i den grad referere til livets begyndelse og samtidig Dea Trier Mørchs banebrydende romaner. Denne aften viser vi filmatiseringen af romanen Vinterbørn fra 1976. For mange vil der være tale om et nostalgisk gensyn, mens historien for andre vil være nyt og øjenåbnende.
Læs mere og køb din billet her.

Fra plakat til pladerille
Torsdag den 10. september 2020 kl. 17.00-19.00

Ved dagens foredrag knytter vi trådene fra udstillingen om Dea Trier Mørch samt hendes mangfoldige kunstneriske produktion til den politiske del af den danske musik, der blev en meget vigtig del af ungdomskulturen. 
Helt ekstraordinært tager vi pladespilleren frem, hvor vinylentusiasten Michael Christensen, guider dig gennem fortællinger og musikalske nedslag i tiden omkring 1960’erne og 1970’erne.
Læs mere og køb din billet her.

Dea Trier Mørch og grafikken
Torsdag den 8. oktober 2020 kl. 17.00-19.00

Vil du vide mere om, hvordan procossen med linoleumstryk foregår samt hvilken indvirkning denne type kunst har på et helt samfund? Kunstformidler Peter Haarby tager publikum med på en spændende rejse gennem grafikkens historie fra de tidligste kinesiske bloktryk, over Albrecht Dürer og Lucas Cranach den ældre, til Dea Trier Mørch. Desuden giver han dig et indblik i kunstnerens grafiske værker, der både var med til at præge intimsfæren og samfundslivet særligt i 1970’ernes Danmark.
Læs mere og køb din billet her

Del på sociale medier