Odense Å er en central del af Odenses historie fra oldtid til nutid. Undervejs har åen skiftet betydning og funktion. Den har været en ressource, der skaffede mad og vand, leveret vand til møller og industrier og været modtager af spildevand. Åen har også været en hindring for trafikken og for byens udbredelse mod syd, men samtidig indgået som et naturligt element i byens forsvarsværker. I nyere tid har den spillet en central rolle som en rekreativ kile gennem storbyen, og i borgernes bevidsthed spiller den så stor en rolle, at man ligefrem har skrevet sange om den!

På denne vandretur langs åen vil museumsinspektørerne Maria Lauridsen og Mogens Bo Henriksen fra Museum Odense fortælle om åens udvikling og betydning fra istid til nutid.

Det sker den 26/09 2023 – 14:00 til 15:30. Turen starter ved åen for enden af Påskestræde. Turen går fra Påskestræde til Nonnebakken.

Bestil billetter her:
https://shop.museumodense.dk/dk/langs-aen-gennem-odense-del-2