På vegne af folketingskandidat og privat socialrådgiver Karin B.Nissen (SF), Kragelundvænget 30, 7080 Børkop – fremsendes nedenstående debatindlæg

Vi mangler plejefamilier i Danmark og samtidig er gennemsnitsalderen på de nuværende plejefamilier høj.

Der er brug for at flere vil være plejefamilier.

Men det er en branche uden ordnede forhold omkring fx ferie eller pension.

Det tiltaler ikke nye at gå ind i branchen.

Lad mig give et eksempel:

Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) er plejefamilier selvstændige erhvervsdrivende, som på kontraktlige forhold løser en opgave for det offentlige.

Men ifølge ferieloven og Skat er de lønmodtagere.

De fleste plejebørn betragtes som en del af familien og er med plejefamilien på ferie. Plejefamilien afholder på den måde ferie samtidig med, at de arbejder. De arbejder i ferierne og betaler skat af løn, som de ikke får. Fordi de jo afholder ferie.

Kommunerne udsender ferievarsel først på året om at plejefamilierne skal holde ferie i uge 27, 28, 29, 42, og uge 7. Det betyder, at deres optjente feriepenge bliver i kommunekassen.

Men plejefamilier har også brug at at blive ladet op og for at undgå sammenbrud i anbringelserne er det vigtigt, at plejefamilierne ikke brænder ud. Plejefamilier arbejder nemlig 365 dage om året 24/7 og kun ganske få får bevilget aflastning til plejebørnene.

SF ønsker ordnede forhold for alle på det danske arbejdsmarked – også plejefamilier.

Foto: ABW