Onsdag den 18. februar kl. 18.00 og d. 27. februar kl. 15:00 kan publikum opleve den sanselige performance DEN BLÅ TIME i Kunstbygningen Filosoffen, Fremtiden i Odense. Aftenen byder på et kunstnerisk møde mellem musiker Eddie Mochia og skuespiller Dan Schlosser i en iscenesættelse af Inger Birkestrøm Juul.

DEN BLÅ TIME bevæger sig i grænselandet mellem musik, stemme, krop og rum og inviterer publikum ind i et poetisk øjeblik, hvor stemningen og nærvær er i centrum.

Arrangementet er en del af fejringen af Fyns Grafiske Værksteds 50-års jubilæum og markerer et halvt århundrede med grafisk kunst og kunstnerisk fællesskab på Fyn.

Eventen finder sted på Kunstbygningen Filosoffen, Fremtiden, Filosofgangen 30, Odense. Der er fri entré, og alle er velkomne.

Praktisk information:
Dato: Onsdag d. 18. februar og fredag d. 27. februar
Tid: kl. 18.00 og kl. 15:00
Sted: Kunstbygningen Filosoffen, Fremtiden
Adresse: Filosofgangen 30, Odense
Entré: Gratis – alle er velkomne – Arrangementet er støttet af Kulturkontakt Odense.

 

Pressefoto