Artiklen er sponseret

Det er ikke altid til at se med det samme, men mange huse og lejligheder i Odense og resten af Fyn har besøg af ubudne gæster. Skadedyr findes både i gamle og nye bygninger, og nogle arter er sværere at opdage end andre. De færreste taler højt om det, men sølvfisk, mus og borebiller er langt mere udbredte, end mange tror.

Sølvfisk trives på badeværelset

Et af de mest almindelige skadedyr i fynske hjem er sølvfisken. Den dukker ofte op på badeværelset eller i bryggerset, hvor der er høj luftfugtighed og mørke hjørner at gemme sig i. Sølvfisk bevæger sig hurtigt, og mange opdager dem først, når lyset tændes om aftenen. Selvom de ikke bider, er de et tegn på, at der er noget, der bør ændres i hjemmet.

Effektiv sølvfisk bekæmpelse kræver mere end en klud og lidt rengøring. Ofte skal fugtniveauet sænkes, revner i fuger tætnes og sprækker i gulve og vægge udbedres. Nogle vælger at klare det selv, men der er også mange, der får professionel hjælp til at slippe af med problemet helt.

Mus finder hurtigt vej ind

Når efteråret nærmer sig, søger mus og andre små gnavere ind i varme bygninger. Det gælder også i Odense, hvor mange oplever aktivitet på loftet eller i skunken. Mus kan komme ind gennem meget små huller, og de bygger rede, hvor der er fred og adgang til mad.

Man opdager ofte problemet ved at høre puslen eller finde ekskrementer. Gnavskader på poser, ledninger og isolering er også typiske. Det kan give store problemer, hvis der ikke reageres i tide. Professionel bekæmpelse af skadedyr i Odense er en mulighed, hvis problemet vokser sig stort, eller man ikke selv kan lokalisere, hvor musene kommer ind.

Borebiller gnaver sig gennem træet

Et andet skadedyr, som mange fynboer kæmper med, er borebillen. Den lever af træ og lægger sine æg i bjælker, paneler og møbler. Når larverne klækker, gnaver de sig rundt i træet i årevis, før de flyver ud gennem små huller. Det kan føre til svækkelse af bygningsdele, hvis man ikke opdager det i tide.

Borebiller er svære at få øje på, da det ofte er selve larverne, der gør skaden. Mange opdager det først, når de finder små runde huller i trækonstruktionen eller fint træstøv under bjælker og møbler. Her er det vigtigt at få vurderet, hvor omfattende angrebet er, og om det kræver en behandling.

Myrer og hvepse skaber også problemer

Især i sommermånederne klager mange over myrer og hvepse. Myrer søger ind i køkkenet og formerer sig hurtigt. De bygger gange i jorden omkring huset og kan være svære at slippe af med. Hvepse bygger reder i udhæng, lofter og skure, og et enkelt bo kan udvikle sig til mange gener i løbet af kort tid.

Både myrer og hvepse kan man i nogle tilfælde klare selv, men det kræver, at man kommer tidligt i gang. Ellers er det bedre at få en fagperson til at vurdere problemet og tage affære.

Skadedyr findes både i gamle og nye bygninger, og nogle arter er sværere at opdage end andre.  Pressefoto

sider2022