Hvis du har set Pulp Fiction af Quentin Tarantino, kan du sikkert huske scenen i dineren hvor tjenere er klædt ud som 1950ernes filmstjerner. Måske har du også set American Graffiti, på dansk Sidste nat med kliken, George Lucas’ gennembrudsfilm, hvor flere scener udspiller sig i omkring en klassisk amerikansk diner. Eller Grease med John Travolta og Oliva Newton John, der ligesom American Grafitti er indspillet i 1970erne, men handlingen foregår i bedste retrostil 10-20 år tidligere.

Hos Pias Stardust i Odense centrum finder du den samme fabelagtige stemning. Det er på en gang en diner, en restaurant og et musik-hus, der illuderer Broadway i New York med syngende, smilende og veloplagte tjenere.

”Vores gæster nynner og synger med på de gode gamle numre, som både vi og vores forældre dansede til,” fortæller indehaver Pia Ullehus, der har hentet inspiration fra Ellens Stardust i New York – det legendariske sted, der er springbræt for mange unge, der søger optagelse på byens mange teatre.

På den flotte tagterrasse, kan I få serveret en drink inden maden, og samtidig nyde udsigten til  det fine H.C. Andersen Museum.

Følg Pias Stardust på Facebook

Følg Pias Stardust på Instagram

Bestil bord online