Fyns Grafiske Værksted præsenterer en udstilling af grafiske værker fra d. 30.06. – 01.08.2023: H. C. Andersens eventyrlige verden.

H. C. Andersen er som bekendt en ganske anerkendt forfatter ude i den vide verden. Men her i Odense er han bare en af drengene der rendte og legede i rendestenen. For at slippe fra fattigdommen i Odense stak han af til København, hvor han ville være balletdanser.

Det gik som bekendt ikke som han håbede. I stedet lærte han at læse og skrive og blev student – og forfatter.

Sådan går det også nogle gange i grafikkens verden, det er ikke altid værket falder ud som det er tænkt. Men vores medlemmer har ladet sig inspirere af HCA’s eventyr til at skabe nye værker.

Det er forventeligt en meget afvekslende udstilling med forskellige grafiske teknikker og meget forskellige udtryk. Netop derfor er den også seværdig.

Åbning d. 30.06. kl. 15-17, alle er velkomne til at deltage og bese udstillingen, som slutter d. 1.08.

Fyns Grafiske Værksted
Hans Jensens Stræde 18-20
5000 Odense, DK

Foto: Fyns Grafiske Værksted