DYNAMO åbner på sjette år op for en efterårssæson med 16 spændende programpunkter. Fælles for den kuraterede linje er, at de bringer kunst på scenen, der tager et standpunkt. Kunst, som er højlydt, punk, provokerende, inspirerende, på kanten, politisk, systemkritisk og som taler magten imod. Der skal være plads på scenen til det hele.

Til efteråret er DYNAMO vært for flere kvindeligt ledede produktioner end nogensinde, såvel som kompagnier hvis kunstneriske arbejde skaber dønninger ud over teatersalen; som sætter spørgsmålstegn ved det normative og ikke viger tilbage for at forestille sig en bedre, modigere verden:

Vi omfavner fuldt ud deres spekulative, rebelske oprør, og vi inviterer vores publikum, til at gøre det samme! 

Vi lægger stærkt ud med hele Danmarks yndlingsonkel – Onkel Reje, som bringer noget af sin fandenivoldske humor til vores scene til glæde for både voksne og børn! 

Af øvrige rebeller i vores line-up denne sæson, kan vi nævne: 

  • Danmarks yndlings skøre onkel – Onkel Reje
  • Acting for Climate med forestillingen BARK, en stedsspecifik performance, der blander cirkus, performancekunst og klimaaktivisme
  • Pussy Riot, med den ikoniske forestilling Riot Days
  • Den akrobatiske duo Lotta & Stina, med forestillingen 20 Years Later Still Here, inspireret af et tilbageblik på deres liv i branchen som kvindelige cirkusartister 
  • Den svenske rebkunstner Karoline Aamås, der udforsker rummet for den gravide akrobatkrop på scenen i The Pregnant Rope Climber 
  • Kompagnierne Sisus Sirkus og La Barque Acide, hvis forestillinger fokuserer på repræsentation og iscenesættelse af køn og kvindekroppen på scenen
  • Og selvfølgelig vores egen produktion FUCKD, der endnu en gang har til hensigt at skabe lidt frihedssøgende kaos

DYNAMOs hjemmeside er altid opdateret med programpunkter, og deres sider på sociale medier sprudler løbende af liv og kuriositeter.

Vi ses til et rebelsk efterår i DYNAMO!

Pressefoto