Den daglige leder af LEA Ejendomspartner i Odense Joachim Wengenroth har taget den store beslutning om at gå på pension, når han fylder 80 år. Selvom der stadig er noget tid til, har han valgt at melde det ud til sine medarbejdere, så der er god tid til at sikre et gnidningsfrit generationsskifte.

Joachim Wengenroth har knap 50 års erfaring inden for ejendomsadministration. Nu har han taget beslutningen om at gå på pension fra sin stilling som afdelingsdirektør for LEA Ejendomspartner i Odense.

Han fortæller: “Det har været en stor beslutning. Afdelingen med otte medarbejdere har været mit hjertebarn, og derfor er det også afgørende for mig at sikre en god proces om generationsskiftet. Vi kommer til at ansætte en ny souschef, der skal være med til at sikre kontinuiteten og driften i afdelingen. Vi er en solid afdeling med skarpe profiler, stor ekspertise og et stærkt netværk i området, så jeg er sikker på, at afdelingen går en ny, spændende tid i møde, og jeg ser meget frem til ansættelsen.”

Fra ingen til otte ansatte I 2018 startede Joachim Wengenroth hos LEA Ejendomspartner, hvor han som afdelingschef blev ansat til at gå forrest i at starte virksomhedens helt nye afdeling op i Odense. Afdelingen kom flyvende fra start, så Joachim Wengenroth i dag har bygget afdelingen op til otte ansatte og mere travlt end nogensinde før. Især den travle hverdag kommer han til at savne:

“Jeg elsker mit arbejde. Det har været sjovt og motiverende at starte helt forfra og se afdelingen blomstre op. Det er også den primære årsag til, at jeg er fortsat så længe. Arbejdet er spændende, udfordrende og ikke mindst sjovt. Så jeg kan slet ikke lade være med at møde ind om morgenen med et bredt smil på læberne. Derfor bliver det også meget vemodigt at skulle sige farvel til det arbejde, jeg har været så glad for, og det er svært overhovedet at tænke i de baner. Men jeg erkender, at det jo skal stoppe på et tidspunkt, og det er også med det udgangspunkt, at jeg vælger at melde min pension ud nu.”

“Jeg kommer selvfølgelig til at savne det. Kollegaerne og de mange mere eller mindre professionelle bekendtskaber jeg har gjort mig i mine mange år på arbejdsmarkedet og især i mine år hos LEA Ejendomspartner i Odense, bliver svære at sige farvel til. Der kommer helt sikkert til at mangle noget mandag morgen.”

Har det som blommen i et æg LEA Ejendomspartners historie går tilbage til 1978. EDC Poul Erik Bech blev etableret i dette år, og fra første færd var ejendomsadministration en del af forretningen. Denne del blev senere udskilt i et nyt selskab, som blev til LEA Ejendomspartner. Selskabet er 100% ejet af EDC Poul Erik Bech-koncernen. Med kontorer i Kolding, Odense, Næstved og København K administrerer LEA Ejendomspartner foreninger og ejendomsporteføljer over hele landet.

“Fra min første dag hos LEA Ejendomspartner har der været et godt samarbejde med EDC Poul Erik Bech. Der har altid været god og professionel dialog, men også mellem alle andre aktører i organisationen, og det viser sig jo også på vores resultater, hvor det kører godt for os. Sagt på en anden måde, har vi det som blommen i et æg.”

Vedhæftede filer

LEA Ejendomspartner i Odense indleder planlagt generationsskifte.docx

IMG_2164.jpg

Jørgen IMG_2164.jpg

Kontaktinformation

Joachim Wengenroth Afdelingsleder, LEA Ejendomspartner i Odense Mobil: +45 4010 7822 Mail: jew@lea.dk

Jesper Heinrichs Presse- og kommunikationschef, EDC Poul Erik Bech Mobil: + 45 5238 3604 Mail: jesh@edc.dk

EDC Poul Erik Bech er Danmarks største og eneste landsdækkende ejendomsmæglervirksomhed og består af mere end 70 boligbutikker, 18 erhvervscentre og har over 600 medarbejdere. EDC Poul Erik Bech har over 40 års erfaring og er en del af EDC-gruppen. EDC Poul Erik Bech er uafhængig af banker og realkreditinstitutter og er den eneste fondsejede mæglervirksomhed. Størstedelen af virksomheden er ejet af den almennyttige fond Poul Erik Bech Fonden. Gennem overskuddet fra mæglervirksomheden støtter fonden frivillige foreninger, der gør en forskel for udsatte børn. Kender du en lokal forening, der har brug for en håndsrækning, så hører vi meget gerne fra jer? Læs mere på www.poulerikbech.dk