Museum Odense søger en familie med 2-3 børn i alderen 3-10 år, som vil optræde på billeder og plakater for Den Fynske Landsby. 

En professionel fotograf er klar lørdag den 10. juni klokken 9-11 i de smukke omgivelser i Den Fynske Landsby. Modelfamilien indgår i aktiviteterne, mens fotografen arbejder ubemærket.  

Som betaling får I et årskort til Museum Odense og et gavekort på 1000 kroner til butikken i Den Fynske Landsby.
 
Send et billede af din familie til lowei@odense.dk senest den 5. juni, hvis I har lyst til at være med.

Foto: ABW