Hvordan opleves en by gennem sanserne – og hvordan kan kunst være med til at forme fremtidens byrum? Det kan du udforske på en række byvandringer, som Kunstmuseum Brandts inviterer til hen over sommeren.
Under overskriften STEDSANS tager byvandringen udgangspunkt i museets samling, hvorefter deltagerne bevæger sig gennem Odense til Håbets Hus på Ruggårdsvej. Her kan man opleve udstillingen “Arkiv over sted”, som er skabt i samarbejde med elever fra Friskolen Glasværket.
Projektet er en del af det kommunale initiativ “Fremtidens bymidte”, der arbejder med at udvikle og afprøve nye idéer til Odenses byrum. Undervejs møder deltagerne en række stedsspecifikke kunst- og designprojekter, blandt andet et herbarium over områdets planter, terrazzoplader fremstillet af skærver fundet i lokalområdet og møbler bygget af det gamle gulv fra Kunstmuseum Brandts.
Byvandringen varer halvanden time og henvender sig til alle med interesse for kunst, arkitektur og byudvikling.
Praktisk information
Tid: Kl. 14.00-15.30
Mødested: Stueetagen på Kunstmuseum Brandts
Billetpris: 70 kr. inkl. entré til museet samme dag samt en valgfri kaffe i Kunstcafé Brandts.
Datoer:
Mandag den 6. juli
Mandag den 20. juli
Mandag den 27. juli
Mandag den 10. august
Mandag den 17. august
Mandag den 24. august
Mandag den 31. august
Læs mere og køb billet på Kunstmuseum Brandts’ hjemmeside:









