Lær at bruge din stemme
Mette Lund Franck, som er stifter og indehaver af Stemmens Portal, bekræfter, at vores stemme skal trænes, for at vi kan bruge den godt. Mette er klassisk sanger, sang- og stemmepædagog og logopæd med specialisering i stemmelidelser. Derudover er hun ekstern lektor ved Syddansk Universitet i audiologopædi. Så brugen af stemmen er et fagområde, som Mette er specialist i, og som hun igennem sine 25 års erfaring har en stor kærlighed til.