AP Pension træder med over 700 millioner kroner ind i samarbejde om forandring af Vollsmose med Odense Kommune og boligorganisationerne Civica og FAB
Med pensionsselskabet AP Pension som investor og samarbejdspartner går forandringen af Danmarks største udsatte boligområde, Odense-bydelen Vollsmose, nu ind i en afgørende fase. Gennem investeringer på op imod 10 milliarder kroner og anlæg af omkring 2.000 nye boliger skal Vollsmose være et område for borgere i flere blandede boligformer samt nybyggeri til erhverv og kommunale arbejdspladser.