Rent vand og klimasikring er sager for regionen
– Grundvand og overfladevand respekterer ikke kommunegrænser, derfor må der handles, og alle kræfter må samles om at finde løsninger. En del af løsningen er, at regionerne får en mere betydende rolle at spille. Der skal sigtes mod et udvidet forpligtende samarbejde mellem region, kommuner, lodsejere og aktører på området, sådan siger Bent Olsen, medlem af Regionsrådet for SF.