Lars Vinge Frederiksen ny formand for Hjerteforeningen
På Hjerteforeningens repræsentantskabsmøde i Odense lørdag blev der valgt ny bestyrelsesformand, da den hidtidige bestyrelsesformand, Christian Hassager, havde siddet i bestyrelsen de maksimale 12 år. Valget faldt på den hidtidige næstformand, Lars Vinge Frederiksen.
Ud over sin erfaring som næstformand i bestyrelsen går 65-årige Lars Vinge Frederiksen ind til formandsposten med en meget stor erhvervsmæssig erfaring baseret på 33 år i Chr. Hansen, heraf de 10 år som administrerende direktør.