De første elever har eksperimenteret i nyt lokalt undervisningslaboratorium
Torsdag den 4. januar trodsede 9. Y fra Agerup Skole det voldsomme vintervejr for at komme til undervisning i LIFE Fondens første regionale undervisningslaboratorium for skoleelever. Det nye LIFE Lab Syddanmark er beliggende i Odense og inviterer skoleklasser fra hele Fyn til at arbejde eksperimenterende med naturvidenskab og teknologi i topmoderne faciliteter.