89 lejeboliger snart indflytningsklar i Gartnerbyen
Odenses nye grønne bydel Gartnerbyen vokser med hastige skridt, og nu er Industriens Pension snart klar med 89 DGNB-guldcertificerede kvalitetslejeboliger. Projektet hedder Trekløveren og opføres af entreprenørvirksomheden H. Skjøde Knudsen. EDC Projekt Poul Erik Bech er netop valgt til at udleje de 89 lejeboliger med 2-3 værelseslejligheder, som er fordelt på tre bygninger – heraf navnet Trekløveren.