Værestedet ’Stoppestedet’ i Odense, der hjælper unge med psykiske lidelser, får nu endelig den byhave, de har drømt om så længe.

Bilka Odense har nemlig indstillet projektet til en donation på 250.000 kroner fra Købmand Ferdinand Sallings Mindefond.

Byhaven skal være et fælles projekt, som brugere og frivillige kan være sammen om og udvikle i fællesskab. Camilla Hviid håber, at byhaven bliver et frirum for de unge, hvor de kan sparre med hinanden og spise et fælles måltid i grønne omgivelser.

”Vi er helt blæst bagover af, at vores drøm om at lave en byhave endelig går i opfyldelse. Det er en fantastisk gave til alle dem, der går og tumler med tingene i hverdagen, og som har brug for et frirum her hos os. Vi ved jo selv, hvor vigtigt et arbejde, vi gør her på Stoppestedet, men det rører os dybt, at vi med denne donation anerkendes for det,” siger Camilla Hviid, der er daglig leder af Stoppestedet.

Overrækkelsen af donationen finder sted torsdag d. 1. september kl. 16.00 på Jernbanegade 24B i Odense. I er mere end velkomne til at deltage.

Vedhæftet finder I pressemeddelelsen, hvor I kan læse mere om byhaven og donationen. Her sætter Bilka Odense også ord på, hvad det betyder for dem at kunne støtte op om projektet i lokalsamfundet.

Foto: ABW