Psykoterapeut Jane Magaard er glad, stolt og taknemmelig. Hun er netop gået i gang med at give månedlig supervision til en gruppe af plejeforældre i sin klinik i Odense. De deler fortællinger, oplevelser, erfaringer og får sparring ind i de til tider virkelig svære situationer de står i som plejeforældre.

“Vi har haft en god formiddag i selskab med gruppen af plejeforældre. Vi kom langt omkring og fik kigget ind i de problematikker, de kan opleve og stå i og bragte vores nysgerrighed og faglighed i spil,” siger Jane Magaard. 

Jane er uddannet psykoterapeut ved Systemisk Institut for Familieterapi SIF og har mange års erfaring som psykoterapeut i Odense Kommune og Region Syddanmark. I 2021 startede hun efter grundige overvejelser sin egen klinik.

”Jeg kunne mærke at jeg måtte gå med mit hjerte og følge min drøm, også selvom jeg var ansat på en tryg og god arbejdsplads,” fortæller Jane Magaard, der løbende holder sig opdateret om metoder og teorier inden for familiebehandling og psykoterapi.

”Jeg vægter faglig og personlig udvikling højt og ser det som en forudsætning for at kunne tilbyde terapi af høj kvalitet. Jeg har selv løbende egen-terapi og får også supervision,” forklarer hun.

Har I brug for supervision, enten som enkeltpersoner eller grupper, så tøv ikke med at kontakte hende for en snak og afklaring på om hun kan hjælpe jer.

I kan læse mere på hendes hjemmeside:

Psykoterapeut Jane Magaard 
Allegade 82, kælderen
5000 Odense C
50 99 97 71
Janemagaard@protonmail.com

Jane Magaard – pressefoto