Formår du at skabe nogle fantastiske outfits ud af genbrugstøj? Så er du da nødt til at være med i at dyste på Odense Hovedbibliotek om at sammensætte byens flotteste genbrugsoutfit!

12 kreative sjæle har mulighed for at være med, når Hovedbiblioteket i uge 17 arrangerer muligheden for at sammensætte det bedste genbrugsoutfit.

Du har 300 kr. at være kreativ for, og hvis det er dig, der løber med sejren, så er du den heldige, der går derfra med et gavekort på 500 kr. til en selvvalgt genbrugsbutik.

Du skal blot melde dig til inden den 15. marts til bibliotekets helt egen fashionista, Mirka, på hendes mail mirda@odense.dk
Her får du også meget mere at vide om reglerne for indkøb, refundering af beløb etc.

Andre skal selvfølgelig ikke snydes for dit outfit – så du får mulighed for at præsentere dit færdige outfit for en jury lørdag d. 27. april.