Unge og voksne skrivende, der har ambitioner med deres tekster og litteratur, kan nu komme med på det eksklusive skrivehold, som åbner i H.C. Andersens Hus.

Den prisbelønnede forfatter Rasmus Daubjerg er fast underviser på forløbet, som derudover vil have en række andre forfattere tilknyttet som gæsteundervisere – Fine Gråbøl, Sabitha Söderholm og Joan Rang Christensen, der kommer og underviser en gang.

Rasmus Daubjerg debuterede i 2021 med romanen Rygtet, fulgte op med romanen Trold i år, hvor han også modtog årets Michael Strunge-pris.

Rasmus Daubjerg er uddannet fra Den svenske forfatterskole Biskops Arnö i 2018. Han har tidligere stået i spidsen for et lignende forløb, Skrivekredsen, der tidligere holdt til på Teater Momentum.

Skriveforløbet er støttet af Statens Kunstfond og afvikles i september og oktober i H.C. Andersens Hus.

Det koster 500 kroner at deltage, og der er kun 10 pladser.

Tilmeld dig her

Rasmus Daubjerg – pressefoto