Udkommer snart: GRÆNSELØS BEUNDRING af Aimee Molloy Pressemeddelelse. Udgivet: 09.05.2022, 05:00 Forlaget Falco ApS Du ved, hvad man siger: Når en mand forsvinder, er det altid konen…

Skarpsindig, psykologisk thriller, der lukker læseren ind i et univers af bedrag og begær og chokerer med kløgtige plot-twists.

En kvinde fristes til at smuglytte til sin mands terapipraksis, men en dag bliver indholdet lidt for spændende, og manden forsvinder på mystisk vis.

Sam og Annie er nygifte og klar til at starte et liv sammen. De flytter til en stille forstad til New York City, men til Annies store skuffelse er hun alene det meste af tiden, mens Sam, der er terapeut, arbejder til langt ud på natten på sit hjemmekontor.

Da Annie opdager, at hun kan følge med i samtalerne gennem en skakt, bliver dagene dog lidt for spændende, og historien tager en tragisk drejning, da Sam forlader hjemmet en morgen og ikke vender tilbage igen.

“Der er både overbevisende krimikompetence og betydeligt samfunds- og kulturkritisk bid hos Aimee Molloy.” – Lars Ole Sauerberg (Jyllands-Posten) om Den perfekte mor.

“En bemærkelsesværdig og banebrydende thriller. Molloy griber dig om halsen og giver ikke slip før den sidste tankevækkende og fuldstændig forbløffende twist.” – Liv Constantine (forfatteren af Den sidste mrs. Parrish) om Grænseløs beundring.

Om bogen: Udgivelsesdato: 9. juni 2022

Genre: Spændingsroman

Vejl. pris: 249,95

Format: Hæftet

Sider: 289

Oversætter: Laura Kjær Larsen