Sæsonens første store folkelige festival i Odense er aflyst, og de ca. 25.000 mennesker, der hvert år gæster Odense Havnekulturfestival, må i år undvære det store udbud af koncerter, dans, teater, vandaktiviteter, streetsport, nycirkus, gadeoptræden, mad og kulturboder m.m., der den sidste weekend i maj plejer at indtage Odenses indre havneområde.

Odense havnekulturfestival, foto: Anders L. V. Nicolaisen

Regeringen har forbudt store events til og med august måned, og som en konsekvens af det bliver Odense Havnekulturfestival 2020 d. 30.-31. maj ikke til noget.

“Vi er virkelig kede af det, men sikkerheden for vores gæster, aktører, ansatte og frivillige kommer selvfølgelig altid i forreste række.” fortsætter Maria Friis.

“Det er også super ærgerligt at det helt nye koncept STEAM, som vi havde udtænkt i samarbejde med Børnene i Robotbyen, Robotfestivalen – UCL og SPIS! Odense Food Festival, ikke bliver til noget i år” udtaler projektleder Maria Friis. STEAM står for Science, Technology, Engineering, Art & Mathematics

Odense Havnekulturfestival undersøger i øjeblikket de forskellige aspekter af de konsekvenser lukningen har for dem, og der vil derfor gå lidt tid inden, at de kan svare fyldestgørende på alle spørgsmål. De håber at kunne vende tilbage i 2021 med Havnekulturfestivalen, som den plejer være sidste weekend i maj.

Vedhæftede billeder er taget af Havnekulturfestivalens frivillige fotografkorps, og de skal krediteres, hvis billedet bruges.