Hands%20of%20danish%20paper%20cut%20artist%20Torben%20Jarlstr%c3%b8m%20Clausen%20with%20paper%20cut.%20Photo%20by%20Torben%20Jarlstr%c3%b8m%20ClausenDen danske papirklipper Torben Jarlstrøm Clausen sætter saksen til papiret ved The Phillips Collection i Washington DC.

Den danske papirklipper Torben Jarlstrøm Clausen elsker at klippe papirklip og nu har den danske ambassade i Washington DC inviteret ham til at klippe ved Nordic Winter Wonderland ved The Phillips Collection i Washington DC. Han skal udstille og undervise amerikanske børn og voksne i, hvordan han klipper sine finurlige eksistenser fri for papiret, hvor de for en tid har været fanget og opslugt.

Torben Jarlstrøm Clausen glæder sig til at deltage i Nordic Winter Wonderland:
– For få måneder siden satte jeg saksen til papiret i forbindelse med Norsk Høstfest, der er Nordamerikas største skandinaviske festival, som hvert år fejre skandinaviske kulturarv. Festivalen anderkendte min indsats ved at tildele mig festivalens fortjenstpris. Som dansker er det overvældende at opleve den store interesse der er for nordisk kulturarv så lang hjemmefra, siger Torben Jarlstrøm Clausen, som videre fortæller, at han er beæret over at den danske ambassade i Washington har valgt ham til at repræsentere Danmark ved Nordic Winter Wonderland.

Particpants%20at%20Norsk%20H%c3%b8st%20with%20big%20smiles%20when%20they%20unfold%20a%20paper%20cut%20made%20by%20by%20the%20danish%20paper%20cut%20artist%20Torben%20Jarlstr%c3%b8m%20Clausen%201-2
Torben Jarlstrøm Clausens papirklipunivers er befolket af eksistenser, der tidligere har været opslugt i papiret, hvor de var tynget af deres egne og omgivelsernes begrænsninger:
– Jeg kan fornemme, at figurerne er i papiret, men på det tidspunkt er de triste. De er uforløste og har noget i deres liv, som nager dem. Efter at have fået en hånd fra saksen, er de alle klippet fri og færdes nu glade i vores mangfoldige verden, siger Torben Jarlstrøm Clausen, som fortæller, at netop det er forklaringen på, at alle hans klippede eksistenser smiler og er glade.

Danmarks ambassadør i USA Lars Gert Lose glæder sig til besøget af den odenseanske papirklipper:
– Vi oplever en enorm interesse for dansk kultur i USA inden for alle kultur fagområderne; billedkunst, arkitektur, film & tv-serier, design, musik og teater. Torben Jarlstrøm Clausen kommer med et nyt personligt udtryk og samtidig fortsætter han en gammel dansk papirkliptradition, som også H.C. Andersen mestrede. Jeg er glad for, at Torben Jarlstrøm Clausen nu besøger USA og vil dele denne kunstgenre med amerikanerne, siger Lars Gert Lose.

Klippeworkshops på stribe
Torben Jarlstrøm Clausen holder jævnligt klippeworkshops i Danmark og det er også tidligere blevet til workshops i Japan og USA. På disse workshops får deltagerne – under Torben Jarlstrøm Clausens kyndige vejledning – mulighed for selv at selv at sætte saksen til papiret og forløse deres helt egne klippede eksistenser. Deltagerne oplever det allerbedste ved at klippe i papir – nemlig øjeblikket, hvor papiret foldes ud og magien opstår.

Torben Jarlstrøm Clausen blev praktiserende papirklipper i 2004, og han har siden da udstillet over 100 steder heraf to gange i Japan. Han er 50 år og bor i Odense sammen med sin kone Lene, og sammen har de to piger på henholdsvis 17 og 21 år.

Følg Torben Jarlstrøm Clausen på hans hjemmeside eller hans facebookside.
På Etsy kan du købe hans papirklip.

Torben Jarlstrøm Clausen deltog ved The Phillips Collection, og du kan læse ambassadens omtale af arrangementet her.

Nedenfor kan ses to af Torbens papirklip.

3.%20Scanned%20paper%20cut%20by%20the%20danish%20paper%20cut%20artist%20Torben%20Jarlstr%c3%b8m%20Clausen

 

2.%20Scanned%20paper%20cut%20by%20the%20danish%20paper%20cut%20artist%20Torben%20Jarlstr%c3%b8m%20Clausen

 

Del på sociale medier