Det samlede program til Odense Havnekulturfestival er nu klar

Nu offentliggøres programmet til en af årets første festivaler. Odense
Havnekulturfestival bliver et finurligt mix af videnskab og kunst.
Deltagerne kan glæde sig til en uge, hvor der er begivenheder for enhver
sans, smag og aldersgruppe.

Det endelige program for Odense Havnekulturfestival er spækfyldt med
aktiviteter, workshops og foredrag. Deltagerne skal ikke kun være tilskuer,
men inddrages i en stor del af begivenhederne.

Alle sanserne er på spil til festivalen og her er et lille udpluk af alle de
fantastiske og lærerige begivenheder, du kan opleve.

Høresansen

Der skal lyttes godt efter til Odense Havnekulturfestival. Der vil være
koncerter, digtoplæsning og foredrag med b.la YOUTUBER MARIA JARJIS – WTF ER
DET?, der undersøger alt fra havfruer til livet i rummet. Jakob Stegelmann,
der især kendt fra Troldespejlet, holder foredrag, og han vil finde ud af,
hvor mange måder kultur og videnskab kan spille sammen. Bandet De Forbandede
vil med galopperende rytmer få astrallegemet til at vibrere eksplosivt på
enhver fan af euforiserende kosmisk garage-fuzzrock. Mange andre seje
kunstere og foredragsholder vil spille koncerter, læse højt fra deres digte
og gøre dig klogere i løbet af ugen.

Synssansen

Synssansen vil have en fest på festivalen, som er fyldt med kunst, farver og
forme. Vi tager b.la. en tur til det tidlige univers med CP3-Origins
forsker, Mads Frandsen. For at besvare spørgsmålet, hvad har mørkt stof at
gøre med universets struktur og dannelse af galakser? Foredraget er
komplimenteret af lyskunst lavet af Kenneth Danielsen.

Lugtesansen

Har du prøvet at snuse til en bestemt lugt og blive bombaderet af minder. Så
er SMAGSEKSPERIMENTER noget for dig – her kommer du helt tæt på maden. Smag
på videnskab og kokkehåndværk og spil huskespil med lugtesansen.

Følesansen

Design og lav dine egne t-shirts på tekstil printer. Tag del i digitale
tegneworkshop og lav dine egne unikke klistermærker eller prøv en
lasercutter og byg en fed elastik pistol. For de mindste, vil der også være
et bamsehospital og mulighed for at bygge sin egen papirsbåd, som flyder på
vand.

Bevægelsessansen

I år er to projektgrupper, Urban Garden og Urban Unge, gået sammen om at
skabe, hvad de kalder “Urban Garden Koncerter” under Havnekulturfestivalens
vinger. Du kan tage til koncerten og få danset dig træt. Men hvis du hellere
vil se på folk danse end selv at bevæge hofterne, så er det Cyborg danseshow
v/ Archi og Aaron, du skal opleve.

Balancesansen

Det kommer til at være svært at holde balancen og ikke blive væltet bagover
af begejstring for året Havnekulturfestival. Du kan opleve bl.a DYNAMO AFTER
DARK med hjerneforsker Åsa Fex Svenningsen fra SDU. Hun vil debattere emner
som hukommelse og hjerneforbindelser med jonglering som kontekst.

Smagssansen

Din mund vil løbe i vand, og smagsløgene vil takke dig, hvis du tager til
Grill & coctails og/eller Sandwich, salater & lounge musik. Det bliver super
hyggeligt og smagsrigt.

Mange flere samarbejdspartnere

Bryggeriet, Ungdomshuset, Slottet, Borgernes Hus, Odense Katedralskole,
Posten, HF & VUC FYN, STORMS PAKHUS, Nordatlantisk Hus, Dynamo, Det Blå
Kvarter, Small Craft Distillery, Marineforeningen lægger hus til festivalen.
Til flere af begivenhederne er det nødvendigt at bestille billet, det er
gratis, men coronarestriktioner gør det nødvendigt at vide, hvor mange der
kommer.

Odense Havnekulturfestival på en ny måde

Odense Havnekulturfestival bliver meget anderledes i år. I stedet for at
samle 30.000 mennesker på Odense havn i en enkelt weekend, så bliver
festivalen hele uge 21. Derudover er området blevet en del større. Den
strækker sig i en ellipse fra Byens Ø til Flakhaven. Alt sammen for at
sprede publikum ud, så vi kan opleve kulturen i coronasikrede rammer.

Maria Friis, der er hovedansvarlig for festivalen, forklarer, hvordan det
har kunne lade sig gøre at rejse en festival under corona, når andre
festivaler aflyser,

“Vi har været omstillingsparate, og skabt en række små events sammen med
samarbejdspartnere i Coronasikrede rammer. Ved at gøre det på denne måde går
vi ikke på kompromis med kvaliteten på grund af restriktioner. Det har været
spændende at udfordre os selv. Der sker en masse nye og spændende ting, når
man ikke kan gøre som man plejer.”

Årets Odense Havnekulturfestivals tema er kunst og videnskab. Du kan finde
det endelige program med dato og tidspunkter på
https://www.havnekulturfestival.dk/program