Psykoterapeut Jane Magaard 
Allegade 82, kælderen
5000 Odense C
50 99 97 71
Janemagaard@protonmail.com

Følg Psykoterapeut Jane Magaard på Facebook 

Følg hende også på Instagram

Du er ikke alene
Plages du af traumer, dårlige oplevelser og dårligt selvværd, er det meget vigtigt at søge hjælp. En dygtig psykoterapeut kan hjælpe dig til at forstå dig selv, styre de negative tanker og få en mere positiv indstilling til livet. Livet er sjældent en dans på roser, men hos psykoterapeut Jane Magaard i Odense får du redskaberne til at håndtere dårlige tanker og oplevelser. Du opnår bedre relationer til andre mennesker ved at forstå, hvorfor andre reagerer som de gør, og hvorfor du selv reagerer negativt på bestemte ting.

Jane har erfaring med mange typer af problemstillinger og elsker forskelligheden i de udfordringer, klienterne kommer med. Hun gør sig altid umage med at hjælpe dig, med lige præcis det du har brug for.

Traumer kan løsnes
Blandt Jane Magaards specialer er traumer, som kan have mange forskellige årsager. Mange forstår traumer som voldelige eller seksuelle overgreb, men man kan også have traumer af psykisk vold, stress, sygdom eller omsorgssvigt. Jane har også klienter, der er traumatiseret efter en hård fødsel eller tabet af et barn, mor eller far eller en god ven.  

”Traumer kan låse sig fast i kroppen og forhindre en god trivsel hos dig selv eller dit barn. Men traumer kan løsnes,” forklarer Jane Magaard, der har stor viden om bl.a. fødselsdepressioner.

I Danmark udvikler ca. 11 % mødre og ca. 7-8 % fædre en fødselsdepression. Det er vigtigt at få hjælp, så en fødselsdepression går over hurtigst muligt, og Jane tilbyder hjælp til både mor og far og søskende.

Gå med hjertet
Jane Magaard er uddannet psykoterapeut ved Systemisk Institut for Familieterapi SIF og har mange års erfaring som psykoterapeut i Odense Kommune og Region Syddanmark. I 2021 startede hun efter grundige overvejelser sin egen klinik

”Jeg kunne mærke at jeg måtte gå med mit hjerte og følge min drøm, også selvom jeg var ansat på en tryg og god arbejdsplads,” fortæller Jane Magaard, der løbende holder sig opdateret om metoder og teorier inden for familiebehandling og psykoterapi.

På det seneste har hun fået et år som psykoterapeut hos Krisecenter Fyn – Specialiseret familieterapi på CV’et.

”Kvinderne har delt deres fortællinger med mig. Fortællinger som de aldrig har delt med nogen før, da de har været fyldt af så meget skam og skyldfølelse, at alle deres oplevelser har været skjult i mørket helt inderst inde i deres kroppe,” fortæller Jane Magaard.

”Jeg vægter faglig og personlig udvikling højt og ser det som en forudsætning for at kunne tilbyde terapi af høj kvalitet. Jeg har selv løbende egen-terapi og får også supervision,” forklarer hun.

Du må ikke tøve med at kontakte Jane, hvis du står et sted i livet, hvor du føler dig ude af balance. Uanset om det er med dig selv, på arbejdspladsen eller studiet, i  dit parforhold eller i relationen til dine børn eller forældre.

​Klienterne siger
”Mit forløb hos Jane har flyttet mig fra floden til flodbredden. Jeg mærker Jane som person, samtidigt med at hun er professionel. Jeg oplever hende autentisk og nænsom, og hun opfanger, hvad jeg har behov for på dagen. Tak Jane.”

​“Hos Jane bliver du mødt med nærvær og forståelse. Du vil føle dig set, accepteret og taget imod, lige der hvor du er. Jane hjælper dig med at få øje på de skridt, som det lige nu er muligt for dig at tage. Hun styrker dig i at stå stærkere og klogere i livet. Jeg kan oprigtig og på det varmeste anbefale dig et forløb hos Jane. Det er den bedste gave, du kan give dig selv.”

​“Vi er et par i tyverne, der har gået til parterapi hos Jane, og det har nok været det bedste valg, vi har truffet sammen som par. Vi havde mange udfordringer i forholdet og var ofte på randen af, at gå fra hinanden. Jane har hjulpet os med, at forstå hinanden så vi på den måde, er kommet tættere på hinanden. Det har været noget af en rejse, at skulle lære at forstå sig selv men også sin partner. Vi havde i starten meget svært med at gå til terapi, da vi tænkte “det sådan noget ægtepar gør, når de har været sammen i lang tid og det er ikke tilfældet med os”. Til det kan vi bare sige, at vi blev bevist det stik modsatte og vi kan helt klart anbefale, at give terapi et forsøg! Tre måneders parterapi hvor der også har været plads til individuelle samtaler, har gjort os stærkere og klogere som individ og som partner til hinanden.”

Jane Magaard – pressefoto

sølvpartner