Psykoterapeutisk Praxis
CORRE-iNSPiRRE

v/ Cetrine Boes
Christiansgade 107
5000 Odense C
41 63 02 84
cb@corre-inspirre.dk

Følg Cetrine Boes på Facebook 

Følg Psykoterapeutisk Praxis på Instagram 

En vigtig støtte på din rejse
Der kan være mange årsager til, at vi på vores personlige rejser gennem livet har brug for en form for støtte. Det er jo helt individuelt, hvilken form for hjælp, du kan få brug for, fordi det vi har oplevet er helt forskelligt, og fordi vi reagerer helt forskelligt på det vi oplever.

Fra vores erfaringer ved vi hver især, hvor forskellige vi er. Det, som den ene ser som en gave i livet, kan for en anden være den dråbe, der får et næsten fyldt bæger til at flyde over. Af den grund er det, når vi på den ene eller anden måde inddrages i et andet menneskes udfordringer, svært og måske uhensigtsmæssigt straks at sige ”du bør prøve den og den metode, for den har hjulpet mig!”

I hverdagen har vi ganske ofte alt for travlt til at stoppe op og lytte aktivt til en vens eller et familiemedlems beretning. Vi lever i en tid, hvor der rives og flås i os og ikke mindst er der en grænse for hvor mange timer, vi har til rådighed i den travle og tit ret stressende hverdag. Så den ro, der skal til for at forsøge at forstå det menneske, der sidder foran os, er sjældent fuldt til stede. Men følelsen af ro, at udstråle ro og vise ægte interesse, og det at være helt til stede overfor et medmenneske, er bydende nødvendig.

Hver for sig og alligevel sammen
Det er ikke kun en nødvendighed, når vi er sammen med mennesker, som er i krise. Vi er alle sammen i gang med en personlig udvikling fra start til slut i livet, og vi er en aktiv del af både vores egen og andres mentale rejse. Det kan lyde en smule filosofisk at betragte den måde, vi påvirker hinanden på, som et aktivt samspil.

Men spørger vi Cetrine Boes, som har arbejdet både med sig selv, sine relationer og som mangeårig leder af virksomheden Psykoterapeutisk Praxis CORRE-iNSPiRRE i Odense, giver forklaringen pludselig mening. Hun kan skrive under på, at vi alle er sammen om det enkelte menneskes egen udviklingsrejse, som vi kan risikere at påvirke måske uden at tænke dybere over det. Og at den spilleplade, som vi hver især benytter i livet og de regler, som hver enkelt ser som vigtige, netop ikke er ens – også selvom vi er på livsrejsen sammen.

Flere indgange hos Cetrine
De uddannelser og den erfaring, som tilværelsen har givet Cetrine Boes, er hun uendelig taknemmelig for. De mange år, hvor hun fagligt og personligt har valgt at være autentisk til stede på alle niveauer overfor de personer, som har opsøgt hende, har bevist, at hjælpen skal gives ud fra de behov, du som klient har. Men ikke mindst ud fra det samlede billede, som brikkerne i tilværelsens puslespil viser både mennesket i terapi og hende som terapeut.

Som erfaren terapeut kan Cetrine Boes med Psykoterapeutisk Praxis CORRE-iNSPiRRE tilbyde en række muligheder for dig som klient. Gennem en indledende og afklarende samtale fastlægges, hvordan et samarbejde mellem jer kan etablere et givende fællesskab, som kan løsne for fastlåste livsmønstre og svære tanker. Cetrine har en række værktøjer og forløb, som I kan arbejde med sammen, f.eks.

– Psykoterapi
– Parterapi
– Familieterapi
– Forløb, som omhandler erhvervs- og arbejdstrivsel
– Coaching – både personligt og karrieremæssigt
– Mindfulness og terapeutisk massage

Flere muligheder i BEiNGFUL ACADEMY
Hvis du føler, at du er blevet afklaret i samarbejdet med Cetrine eller mærker, at tilværelsen taler til dig om forandring, kan hun tilbyde dig at være en del af det uddannelsesforløb, som annonceres på hjemmesiden under menuen BEiNGFUL ACADEMY. Forløbet giver kursisterne mulighed for at designe, finjustere og optimere dit liv og dit arbejdsliv.

Tag kontakt til Cetrine
Hvis du klikker ind på Psykoterapeutisk Praxis’ indbydende hjemmeside, vil du blive vist vejen til de mange forskellige tilbud om terapiforløb, coaching og den spændende uddannelse. Og der er god information at hente, når du tilmelder dig nyhedsbrevet fra Cetrine.

Så her fra skal blot lyde et stille ønske om, at du i dit liv vil opnå en positiv og kærlig udvikling, en god livskvalitet og en inspirerende rejse ind i dit fremtidige liv, som er fyldt med nye muligheder.

Anbefalinger
Jeg er SÅ glad for at jeg fandt dig, ud af alle de mulige terapeuter der er at vælge imellem – 32-årig mand og ingeniør

Jeg oplever Skype-sessionerne med Cetrine lige så nærværende, dybe og givende, som når jeg mødes med hende fysisk i klinikken – 30-årig kvinde og psykologistuderende

Den måde Cetrine guider og formidler mindfulness på går dybt. Meget dybere end det mindfulness jeg tidligere er blevet præsenteret for. Det er SÅ tydeligt at der er sjæl og indlevelse og medfølelse og åbenhed for spiritualitet, ind i måden Cetrine guider på. Og det går dybt hos mig, på den virkeligt healende og sjæleligt styrkende måde. Tak for dig, Cetrine. Du ER en engel – 33-årig mand og håndværker

Det her program er fantastisk. Allerede efter 2. mindfulness session hos Cetrine har jeg virkeligt håb og kan se at jeg kan få det bedre – af egen kraft – når blot jeg følger det velstrukturerede mindfulness-program, som Cetrine så fint bringer mig igennem. Jeg er glad og meget lettet. Jeg har oplevet at være stresset – så længe jeg kan huske tilbage. Og de seneste 6 år har jeg døjet med bulimi. Stress og spiseforstyrrelsen og min manglende evne til at kunne fokusere og koncentrere mig om mit studie, er især grunden til at jeg er startet i terapi hos Cetrine. Og 8-sessioners mindfulness-programmet er en del af terapien, sammen med hjemmeøvelser imellem sessionerne – det er min medicin – 20-årig kvinde og pædagogstuderende

 

sølvpartner