12.000 fynboer og 2.800 virksomheder ramt af dårlig dækning

Det er stadig store udfordringer med mobil- og bredbåndsdækningen flere steder på Fyn og Øerne. Det afslører en dugfrisk statusrapport. Der er behov for en ekstra indsats for at nå de nationalt opsatte mål, og de fynske borgmestre opfordrer til handling. Sammen appellerer de nu kraftigt til forligskredsen af nationale teleordførere om at bringe de nødvendige værktøjer i spil, så fynboerne kan være på omgangshøjde med den digitale udvikling.

Fyn halter så meget bagefter, hvad angår internetdækning – både med mobilt og fast bredbånd, at det lige nu forekommer helt urealistisk at leve op til målsætningerne i Teleforliget fra 2021. Her har et bredt politisk flertal ellers besluttet, at de senest i 2025 vil sikre alle danskere adgang til internet med en hastighed på minimum 100 Mbit ved downloads og 30 Mbit, når der skal uploades til nettet.

De fynske borgmestre vil sammen sikre fynboerne en internetdækning, der ikke forhindrer nogen i at drive deres virksomhed og leve deres liv som moderne digitale borgere. Derfor rækker de her forud for midtvejsevalueringen af Teleforliget ud til teleordførerne og opfordrer dem til at hive de redskaber op ad værktøjskassen, som kan sikre opfyldelse af forligets målsætninger.

– Vi kan ikke bare efterlade en del af den fynske befolkning i den prædigitale tidsalder netop nu, hvor det går rigtig stærkt med digital borgerkommunikation, digitalisering af arbejdsprocesser, kunstig intelligens osv. Infrastrukturen som udrulles skal fremtidssikres, og den skal kunne understøtte det stigende dataforbrug, som serviceringen af vores borgere og driften af virksomhederne kræver, siger Søren Steen Andersen, borgmester i Assens Kommune.

Fyn særlig hårdt ramt
Statusrapporten for mobil- og bredbåndsdækningen på Fyn, som netop er offentliggjort, blotlægger tydeligt de udfordringer, der er i flere fynske kommuner. I Region Syddanmark er der fortsat 8.605 adresser, der p.t. ikke har adgang til internet af den kaliber, Teleforliget har udpeget som et minimum for at sikre en tålelig moderne digital hverdag. 83 pct. af disse adresser er fynske. Derudover halter Fyn også bagud, hvad angår andelen af befolkningen, som kan få adgang til den fremtidssikrede 1000 Mbit forbindelse.

– Rapporten understreger hvor vigtigt det er at øge udbredelsen af fiber, så hele vores geografi dækkes og ikke kun de kommercielt interessante områder. Den viser også, at udrulningen af 5G alene ikke løser dækningsudfordringerne på Fyn og øerne. Vi skal tænke bredt, og prioritere områder, der er særligt udfordrede, siger borgmester i Svendborg Bo Hansen.

Et af de områder, som i den grad er ramt af dårlig dækning, er Langeland med en dækningsgrad helt nede på 74 pct.

Borgmester Tonni Hansen siger:
– Vi må arbejde sammen for at sikre, at alle borgere har adgang til stabil, sammenhængende og tidssvarende dækning. Der skal sikres et særligt fokus på, hvordan vi kommer i mål med fuld dækning i de særligt udfordrede områder f.eks. ved at målrette en del af de midler man kan søge i bredbåndspuljen til os på øerne og ved at øge max-grænsen for ansøgninger. Nogle forbindelser kan simpelthen ikke etableres for 125.000 kr.

Justeringen af de eksisterende statslige støtteordninger er en væsentlig del af de fynske borgmestres bud på, hvad der skal til, for at fynboerne kan få en stabil og tilstrækkelig bredbåndsdækning. De anbefaler dog også, at telebranchen afkræves en plan for fremtidig udrulning, hvor de identificerer de adresser, de ikke kan nå ud til på markedsvilkår. Og så skal Styrelsen for dataforsyning og infrastruktur være mere opsøgende i forhold til adresser med dårlig dækning og de skiftende beboeres interesse i fiber internet. Der er nemlig brug for, at man løbende har et opdateret billede af potentialerne for udrulning på markedsbaserede vilkår.

Nicolai Gynther, der er manager hos Vestfyns Golfklub, er en af dem, der har mærket, hvordan dårlig internetdækning kan være med til at hæmme evnen til at drive forretningen professionelt:

– Jeg tror, man har svært ved at forestille sig, hvordan helt simple ting kan være en udfordring. Hvis jeg f.eks. taler i telefon med min sekretær, så går det ikke, at en af os samtidig finder på at gå ind på et website, for så er der ikke båndbredde til, at kunderne kan betale med Mobilepay i baren. Hvis jeg har et vigtigt onlinemøde kører jeg hjem, da forbindelsen simpelthen ikke rækker til, at jeg kan have kamera på, og hvis jeg får lyst til at lave lidt markedsføring på Facebook, skal jeg regne ca. 10 minutter fra jeg trykker på knappen til mit opslag er på, fortæller han.

De små 30.000 brugere i golfklubben er trætte af, at de har svært ved at få forbindelse til diverse apps til resultathåndtering mv., og med mange ældre gæster på greenen, er golfmanageren bekymret for, at der kan opstå en situation, hvor man ikke engang vil være i stand til at tilkalde en ambulance.

En anden fynbo, der har mærket udfordringerne omkring bredbåndsdækningen på egen krop, er Jesper Clante fra Oure. Han søgte sidste år bredbåndspuljen på vegne af de seks husstande i hans område, som ikke har fået fiber, fordi de tidligere ejere af hans ejendom takkede nej. Han fik imidlertid afslag og har i år efter et omfattende researcharbejde mobiliseret en endnu større gruppe af adresser bag en ansøgning.

– Det har været en kompleks opgave, da jeg oplever, at kortene fra styrelsen ikke er opdaterede, og da pointsystemet til puljen er meget svært at gennemskue. Hvis det ikke lykkes i år, bliver jeg virkelig frustreret, siger han.

Teleforliget bliver netop i disse dage midtvejsevalueret, og såvel de fynske borgmestre som Nicolai Gynther og Jesper Clante håber, at teleordførerne i den forbindelse anerkender udfordringerne og benytter anledningen til at iværksætte tiltag, der kan sikre, at målsætningerne for 2025 kan nås og afhjælpe de problemer, som rigtig mange fynboer støder på i deres digitale hverdag.

Bredbåndskabler – pressefoto