Den odenseanske papirklipper Torben Jarlstrøm Clausen rejser til Japan i slutningen af august, hvor han skal udstille og holde workshop i H.C. Andersen Park i Funabashi. Det er tredje gang, at papirklipperen klipper i Japan og turen til Funabashi er blevet en realitet gennem støtte fra bl.a. Panduro Hobby.

Thomas Panduro, Vice President ved Panduro Hobby har støttet Torben Jarlstrøm Clausens rejse til Japan i september. Han synes det er spændende, at følge med i hvad Torben Jarlstrøm Clausens hobby bringer af oplevelser ude i verden

Torben Jarlstrøm Clausen har sammen med lydkunstner Robert Cole Rizzi og fotograf Karen Relster udviklet en nytænkende udstilling som hedder ”Lyden af saksens forløsning af de klippede eksistenser”.

– Denne udstilling har være undervejs i nogle år. Fra starten var det vores intention at prøve at kombinere forskellige genrer på en anderledes måde. Og vi er endt med at kombinere papirklip, lyd, tekst og foto, hvilket jeg synes giver et helt nyt udtryk, som stimulerer flere sanser på én gang, fortæller Torben Jarlstrøm Clausen.

Turen til Japan er bl.a. støttet af Panduro Hobby, hvis direktør Thomas Panduro fortæller:

– Mange af vores kunder har en hobby, som de nyder at bruge tid på. Vi synes, at det er spændende at se, at Torben Jarlstrøm Clausen har en hobby, der er startet lokalt i Odense, som han over en årrække er kommer ud i den store verden med. Det vil vi gerne støtte, og vi håber at dette kan inspirere andre til klø på med deres hobby, siger Thomas Panduro.

Udstillingen ”Lyden af saksens forløsning af de klippede eksistenser” vises i september 2017 i H.C. Andersen Park i Funabashi tæt på Tokyo. Udstillingen er udover Panduro Hobby støttet af Toyota-Fonden, Den Danske Ambassade i Tokyo og The Scandinavia-Japan Sasakawa Foundation. Udstillingen er en del af det officielle program for af fejringen af 150 året for indgåelse af diplomatiske forbindelser mellem Japan og Danmark.

Torben Jarlstrøm Clausen holder jævnligt klippeworkshops i Danmark og det er også blevet til flere workshops i Japan og USA. Ved disse workshops får deltagerne mulighed for selv at selv at sætte saksen til papiret og forløse deres helt egne klippede eksistenser. Deltagerne oplever det allerbedste ved at klippe i papir – nemlig øjeblikket, hvor papiret foldes ud og magien opstår.

I Torben Jarlstrøm Clausens udstilling indgår bl.a. lyde og fotos. Den odenseanske fotograf Karen Relster har taget 10 fotos af de forløsende øjeblikke der opstår, når Torben Jarlstrøm Clausens saks klipper eksistenserne fri fra papiret. Karen Relster og Torben Jarlstrøm Clausen kigger med spænding på det første prøveprint af et af de ti foto til udstillingen