En nysgerrig Pioner vender blikket tilbage til start. Fyns Grafiske Værksteds historie er tæt forbundet med Ib Aggers. Fyns Grafiske Værksted opstod som en besættelse hos en lille gruppe grafikere – nogle var fra København, iblandt dem var Ib Agger. Ib arbejdede utrættelig for ideen, indtil den blev til virkelighed en dag I 1976.

Ib har altid været nysgerrig på grafik, tilbage i 90’erne eksperimenterede han bl.a. med litografi på en helt ny måde. Han beskriver selv, at han har været besat af streger. I hans værker forsøger han at nå ind til en kerneværdi af både emnet, bevægelsen og stregen.

I Ibs nye værker arbejder han ofte meget ekspressivt og udelukkende i sort/hvid. Disse utrolig smukke og enkle værker har Fyns Grafiske Værksted fået lov til at vise i en særlig udstilling, der nu er aktuel.