Fynske robotmastodonter bidrager til at skabe verdens bedste robotskole i Odense
I samarbejde med robotvirksomhederne Universal Robots, Mobile Industrial Robots og OnRobot, de første af en række virksomhedspartnere, vil Odense Kommune forme verdens bedste robotskole, Odinskolen, i Odense. Gennem virksomhedsbesøg, gæsteundervisning, talentudvikling og støtte til teknologisk udstyr skal partnerskaberne være med til at realisere visionerne for den nye skole.