Lidt op i tid giver mere tid til de ældre i Odense
Manglen på sosu’er i ældreplejen har fået Odense Kommune til at gøre en særlig indsats for at få sosu-personalet til at gå lidt op i tid. Det er gået godt, særligt på kommunens plejehjem, hvor medarbejderne oplever, at det giver mere tid til beboerne.