Kulturmaskinen får millioner fra Statens Kunstfond til at binde byens musikliv sammen
Kulturmaskinen med spillestederne Frølageret og Magasinet er netop udpeget som netværks- og genrespillested af Statens Kunstfond for perioden 2022-2024. I perioden vil Kulturmaskinen med en million kroner hvert år fra Statens Kunstfond have særligt stort fokus på vækstlag, talentudvikling og samskabelse med byens store netværk af musikaktører, og samtidig binde forstæderne i Odense sammen med spillestederne i bymidten for at styrke det levende kulturmiljø.