HPV-vaccination er et hit hos pigerne – nu kommer drengene også med
”Vi er så glade for at se, at pigerne igen tager imod tilbuddet om gratis HPV-vaccination. Livmoderhalskræft er årsag til omkring 100 danske kvinders død hvert eneste år, men vi ved, at vaccinen virker – og med en høj vaccinationstilslutning kan vi få reduceret antallet af kræfttilfælde markant,” siger Bolette Søborg, overlæge i Sundhedsstyrelsen.