Stormen Pia lukker strækninger og påvirker togtrafikken torsdag
Torsdag eftermiddag rammer stormen Pia Danmark fra vest. Det betyder, at flere togstrækninger lukker eller kører med færre tog. Det er en god idé at tjekke Rejseplanen.
Torsdag eftermiddag rammer stormen Pia Danmark fra vest. Det betyder, at flere togstrækninger lukker eller kører med færre tog. Det er en god idé at tjekke Rejseplanen.
Et enigt Sundhedsudvalg besluttede tirsdag den 19. december at igangsætte arbejdet med en ny Sundhedspolitik for Odense Kommune med en bred inddragelse af kommunens borgere, politiske udvalg, NGO’er, råd og fagfolk.
Har du årskort til Museum Odense, har du mulighed for at deltage i nogle af deres 10 eksklusive særarrangementer, som tager dig med om bag udstillingerne sammen med deres museumsinspektører.
Julen er forbundet med en masse gode traditioner, men desværre også en dårlig en af slagsen. Mens vi spiser julemad og danser om juletræet, har indbrudstyvene travlt med at tømme efterladte hjem. Der er dog meget, man kan gøre for at forebygge indbrud.
Siden 2010 har Maibritt Isberg Andersen tilbudt ledere eksistentielle samtaler med afsæt i den filosofiske dialogorienterede samtaleform, protreptik. Formålet med eksistentielle samtaler kan variere, men typisk inkluderer det at skabe en dybere forståelse for dit eget liv, værdier og overbevisninger. Disse samtaler kan også hjælpe med at håndtere eksistentielle udfordringer eller kriser ved at give mulighed for nye refleksioner og perspektiver.
Skoene er stadig af glas, den onde stedmor er stadig ond, og den store kærlighed er stadig på spil – men ellers er intet helt ved det gamle i Askepot – The Musical. Billetterne til musicalen bliver revet væk! Derfor har ODEON åbnet en ekstra forestilling fredag d. 26. april kl. 16.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der var 7.808 private beskæftigede i Kerteminde Kommune sidste år. Til sammenligning gik der dagligt cirka 2.700 personer ind gennem porten på Odense Havn i 2022. De seneste tal betyder, at antallet af arbejdspladser alene på Odense Havn svarer til godt og vel 1/3 af hele den private beskæftigelse i Kerteminde Kommune.
Odense Domkirke inviterer til juleafslutning i onsdagscafeen med glögg og æbleskiver samt underholdning af Poul Bjerager. Jette Holm-Jannick læser juleeventyr.
Mange tilbereder risengrød efter den gamle ”høkasse”-metode, hvor grøden bliver tilberedt under dynen – også for at spare på strømmen derhjemme.
I dagene op mod jul spiller domkirkens organister stemningsfuld advents- og julemusik fra kirkens orgler og klokkespil.
Borgere, der giver et tip, er en stor hjælp for Odense Kommune, når hullerne i asfalten skal repareres oven på decembers frost og sne.
Fyrværkeri kan være smukt og skabe glæde i den mørke tid, og lovligt fyrværkeri giver sjældent anledning til større problemer, så længe det bruges med fornuft. Ulovligt fyrværkeri er dog en helt anden historie. Fra den 15. december er det tilladt at købe lovligt fyrværkeri, og det må affyres fra den 27. december til og med den 1. januar 2024.
Region Syddanmark forbereder sanktioner over for totalentreprenøren på det nye universitetshospital i Odense fra mandag den 18. december i form af dagbøder på 960.000 kroner. Boden har været varslet siden maj og træder nu i kraft, fordi to aftalte delmål om installationer og validering ikke er nået.
Det er stadig store udfordringer med mobil- og bredbåndsdækningen flere steder på Fyn og Øerne. Det afslører en dugfrisk statusrapport. Der er behov for en ekstra indsats for at nå de nationalt opsatte mål, og de fynske borgmestre opfordrer til handling. Sammen appellerer de nu kraftigt til forligskredsen af nationale teleordførere om at bringe de nødvendige værktøjer i spil, så fynboerne kan være på omgangshøjde med den digitale udvikling.
Byportalen Dit Odense sender et nyhedsbrev 1-2 gange om ugen med en række spændende lokale nyheder fra vores partnere. Hvis du ikke allerede er tilmeldt, så kan du blive det her.