Det nye OUH skal udvides med 50 sengepladser
Byggekraner og håndværkere får lov at arbejde lidt mere på byggeriet af det nye OUH. Det står klart, efter regionsrådet på deres møde 19. juni 2023 har godkendt planerne om at udvide hospitalet med en ca. 3.200 m2 stor tilbygning i fem etager, der kan rumme 50 sengepladser og 5-7 akutte ambulantpladser.