Børnekirurgisk center på Odense Universitetshospital
Regionsrådet i Region Syddanmark har 19. december besluttet at give penge til at styrke Odense Universitetshospital. Der er sat penge af til et nyt børnekirurgisk center, flere hjertelæger og bedre behandling til patienter, der er syge med skimmelsvamp. Det skal være med til at styrke universitetshospitalet – både regionalt, nationalt og internationalt.