Mod det uendelige univers!

Sådan lød de første ord, da Toy-Story i 1995 erobrede det store lærred. 30 år – og utallige grin, tårer og filmpriser senere – har det magiske PIXAR-univers bjergtaget børn og voksne verden over med dets ikoniske animationskunst og medrivende storytelling. Med denne udstilling inviterer Kunstmuseum Brandts til et kig bag kulissen ved at udfolde den visuelle proces bag det animerede univers. Man byder derfor velkommen til:

PIXAR

30 years of animation

Åbner: 23.01.2020 kl. 17.00.

Lukker: 23.08.2020

Udstillingen rummer over 200 unikke skitser og kunstværker, som har ført til de endelige designs i filmene. Tag derfor med på 30 års filmeventyr sammen med blandt andre Ratatouille, Find Nemo, WALL•E samt de mere kuriøse short-films. Fra de spæde animerede prototyper til levendegørelsen af de fascinerende verdener, historier og karakterer.

Man glæder sig over, at præsentere jubilæumsudstillingen om PIXAR, som om nogen har formået at tale til store som små og på tværs af landegrænser. Fra Milano, Prag, Hong Kong, Tokyo og nu Odense kan denne internationale udstilling for første gang opleves i Danmark og er bestemt et “must-see” for danske såvel som internationale PIXAR-fans.

Medkurrator, Henriette Nielsen, Kunstmuseum Brandts

“Kunsten at skabe en medrivende visuel fortælling er en kompliceret og meget fascinerende proces. Som medkurator på udstillingen PIXAR – 30 years of animation, har det været en stor oplevelse at få et kig bag kulisserne og se, hvordan de unikke figurer og verdener bliver til i PIXARS forunderlige univers. Det er de færreste der ved, at bag de fantastiske computeranimerede film ligger et stort kunstnerisk forarbejde, der primært udføres i traditionelle medier som tegninger, malerier, pasteller og skulpturer. Det er disse originale kunstværker, der meget sjældent vises uden for filmstudiet, som det nu bliver muligt at opleve på Kunstmuseum Brandts. Udstillingen rummer både skitser, storyboards, 3D-modeller og installationer, der tilsammen giver et enestående indblik i den kreative udvikling og tilblivelsen af 30 års animationseventyr.”

For mere information klik her.

Foto: Bob Pauley, Buzz Lightyear, Toy Story, 1995, Reproduction of pencil on paper.