Honest skriver bl.a. dette i sin pressemeddelelse om tillid:
Odense bestod med bravur, da det nye økologiske brand Honest tog temperaturen på den danske tillidskultur. Observationer i Odense peger på, at odenseanerne er ærlige, men at indbyggere med solbriller, sandaler og overskæg er ærlige i ekstrem grad.
Smag én af fire nye drikke fra Honest. Pris: 10 kr. i en ubemandet selvbetjeningsbod. Betal med mønter eller MobilePay. Hvor ærlig ville du være?
Forbløffende ærlig, hvis man skal tro resultatet fra en undersøgelse foretaget blandt fodgængere ved Eventyrhaven og Kongens Have i Odense i går onsdag den 22. maj. ’Kunderne’ blev talt op og observeret på afstand, og odenseanerne bestod med bravur – hele 89 % var ærlige betalere.
”Honest er kendetegnet ved sin gennemsigtighed og ærlighed omkring ingredienserne i drikkene, der er 100 % økologiske og fremstillet efter bæredygtige principper. Vi havde en ide om, at det passede godt på Danmark, men vi syntes, det kunne være sjovt at undersøge danskernes ærlighed,” fortæller Janne Sørensen, New Growth Manager for Coca-Cola Danmark, der markedsfører Honest i Danmark.
Solbriller og overskæg
Nogle af resultaterne er sjove og overraskende. For ’kunderne’ blev observeret efter køn, aldersgruppe, frisure, om de havde skæg, briller, bar spraglet tøj, havde sokker i sandalerne eller var alene eller sammen med andre.
Her viste flere typer sig som 100 % ærlige – nemlig folk med solbriller, mænd med overskæg og folk i åbne sko, som fx sandaler. Dertil var 95 % af folk i følgeskab med andre ærlige ved selvbetjeningsboden.
”Der kan være statistikere, der ville stille spørgsmålstegn ved de årsagssammenhænge vores undersøgelse stiller op. Vores helt uvidenskabelige eksperiment er tænkt som en sjov og anderledes måde at sætte fokus på danskernes tillid og ærlighed på, og vi synes, at resultatet er positivt – i en tid, hvor mange synes at tale om konflikter,” siger Jes Randrup, kommunikationschef i Coca-Cola Danmark.
Forsøg i tre danske byer
Foruden Odense har Honest udført et lignende eksperiment i København – og aarhusianerne vil også blive observeret – for at se, hvor stor grad af ærlighed, der er blandt indbyggerne i landets tre største byer.
”Det er sjovt at observere danskernes adfærd, og jeg kan kun glæde mig over, at så mange odenseanere er ærlige og til at stole på. Det bekræfter, at vi i Danmark har en stærk tillidskultur,” lyder det fra Janne Sørensen.
Honest har været at finde i detailhandelen over hele Danmark fra maj måned 2019.