EDet var en eftermiddag med god debat, da Elsesminde Odense Produktions-Højskole onsdag den 8. juni blev kåret til Fairtrade Uddannelse. Det oplyser Odense Kommune i en pressemeddelelse.

Der var spændende oplæg fra Jonas Giersing, direktør for Fairtrade Mærket, som eleverne fra Elsesminde havde forberedt spørgsmål til. Jonas Giersing overrakte Fairtrade Uddannelse-diplomet til Vibeke Nørby Mouridsen, forstander på Elsesminde, som bliver den anden uddannelsesinstitution i Odense, som er Fairtrade Uddannelse. McDonald’s Odense havde doneret 180 fair trade-kaffekort, som blev delt ud til eleverne.

fairtrade by odenseVibeke Nørby Mouridsen, forstander ved Elsesminde Odense Produktions-Højskole, glædede sig over elevernes aktive deltagelse i debatten:

– Jonas Giersing fik formidlet konkret viden om, hvad Fairtrade er og herunder hvordan mekanismen bag mærkningsordningen Fairtrade fungerer. Derudover fik eleverne svar på de spørgsmål, de havde arbejdet med op til arrangementet, så der var en god debat mellem eleverne og Jonas. Vi er rigtig glade for at have modtaget diplomet og ser frem til fortsat at have fokus på Fairtrade, her på Elsesminde, siger Vibeke Nørby Mouridsen.

Jonas Giersing, direktør for Fairtrade Mærket, var glad for at kåre endnu en odenseansk uddannelsesinstitution som Fairtrade Uddannelse:

– Det var fantastisk at kunne udnævne Elsesminde Odense Produktions-Højskole til Fairtrade Uddannelse, foran elever, forstander og læringsvejledere på skolen. Jeg glæder mig til at følge Elsesmindes bidrag til kampen for en mere retfærdig verden, og så er det jo dejligt at mærke det store engagement, der er i etisk handel i Odense, der nu har hele to Fairtrade Uddannelser, siger Jonas Giersing, som i efteråret 2015 kårede Tietgen Handelsgymnasium til Fairtrade Uddannelse.

Til spørgsmålsrunden var et af spørgsmålene fra eleverne, hvordan Fairtrade-systemet sikrer, at der ikke er børnearbejde i Fairtrade-kooperativerne. Til det svarede Jonas Giersing at Fairtrade Organisationen ikke kan garantere 100%, at børnearbejde ikke finder sted, men at det er et område, der er rigtig meget fokus på. Bl.a. er der inden for Fairtrade-systemet nogle standarder, der bygger på internationale konventioner om arbejdstagerrettigheder, herunder IMO konventionen, som er de internationale FN-regler for børnearbejde. Fairtrade organisationen arbejder målrettet med at støtte kooperativerne i at forstå reglerne og kontrollere at børnearbejde ikke finder sted.

Læs mere her