3058681_606_0_0_312_6000_3375_2‘Vores Bazar’ blev i juni 2016 arrangeret af Annette Juncher Christensen på 40 år og Janni Lassen på 36 år.

De havde over sommeren og sensommeren lejet Hal 1 i det store sportscenter på Windelsvej, og udvidet det private loppemaked til en second hand-bazar, som de har døbt Vores Bazar.

Bazaren lægger hus til 46  stande, hvor af 42 af dem var booket i år, og der er allerede nu begyndt at komme efterspørgsel til næste års Bazar.

“Jeg gør det, fordi jeg synes, det er skideskægt” fortæller Annette Juncher Christensen, der til dagligt arbejder i en tøjbutik i Rosengårdcentret.

“Ja, og på grund af spændingen, om det kunne lykkedes” siger Janni Lassen.

“Vi har fokus på tøj og mærkevarer, som vi synes, mange andre genbrugsmarkeder mangler. I Aarhus og København er det allerede en kæmpe succes, så hvorfor skulle det ikke også blive det i Odense? Der er en kæmpe interesse for genbrug. Det er så meget vejen frem” siger Janni Lassen.

Uheldigvis for Janni og Annette slog den danske sommer smukt igennem i år, og bazaren havde omkring 200 besøgende. Både Janni og Annette havde håbet på flere besøgende, men man kan kun håbe, at dette års opmærksomhed omkring bazaren kan give flere shoppeglade mænd og kvinder lyst til, at tage et smut forbi næste år.

Du kan løbende følge Vores Bazar på deres facebookside her