Store sportsevents trækker også erhvervsturister til Fyn
Når Viktor Axelsen og de andre verdenstjerner slår fjer over nettet ved Victor Denmark Open i Odense, og når Tour de France-feltet triller ind over broen til Nyborg næste sommer, er det en kendt sag, at det skaber turismeomsætning. At vi på Fyn i stigende grad formår at sikre mere langsigtede og geografisk spredte sideeffekter af værtskaberne for vores sportsevents, er der færre, som er opmærksomme på. Men det er faktisk en tendens, der er tiltagende og et vigtigt led i Destination Fyns strategi.