Julen kom tidligt i år: Bykirken Odense modtager donation på 30.000 kr.
Bykirken Odense er en af de foreninger, der er med til at gøre julen til hjerternes fest – for alle. Gennem mere end 20 år har Bykirken uddelt julehjælp til socialt sårbare familier. I lyset heraf har foreningen netop modtaget en donation på 30.000 kr. fra EDC Poul Erik Bech Fonden til finansiering af julehjælpspakker.