Odense Fjord er ligesom andre fjorde i Danmark påvirket af konsekvenserne af klimaforandringerne. På dagen vil forskere præsentere den nyeste viden om fjordens tilstand, og en række lokale foreninger vil sætte spot på, hvordan de og borgerne kan involvere sig i at skabe en mere bæredygtig udvikling for fjorden. Det kan for eksempel bestå i at indsamle affald, udsætte ørreder eller plante ålegræs. I 2021 blev Odense Fjord-samarbejdet en realitet, et projekt hvor Odense Kommune og en række organisationer og virksomheder er gået sammen om at bl.a. at plante ålegræs for at forbedre vandmiljøet.