Robotekspert vil styrke danske børn i teknik og matematik
Udviklingen indenfor naturvidenskab og teknik går så stærkt, at skolernes faglokaler kan have svært ved at følge med. Det problem er løst 30 steder i Norge ved at flere skoler går sammen om et inspirerende og teknisk veludstyret undervisningslokale med fokus på naturfag, matematik og teknologi. Non profit-organisationen FIRST Scandinavia har nu ansat en stor dansk kapacitet for at kunne tilbyde danske børn de samme muligheder i samarbejde med erhvervslivet.