Ledigheden stiger en smule i Odense
De nyeste ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at den sæsonkorrigerede ledighed i juli 2018 er 4.840 fuldtidspersoner. Det svarer til 5,2 % af arbejdsstyrken i Odense Kommune. De nye tal betyder, at ledighedsprocenten i Odense er steget fra 5,1 % i juni til 5,2 % i juli 2018. Ledigheden stiger en smule på grund af de akademiske dimittender, men Odense har sat flere projekter i gang for at forbedre dette.